Borgerforeningens historie

Senest opdateret: 11. maj 2012

I sidste del af 1800-tallet, da de folkelige vækkelser kom til Danmark, blev der bygget mange forsamlingshuse for at have steder til afholdelse af møder, gymnastik og lignende. I 1889 kom turen til Lundum Sogn. Forsamlingshuset kom til at ligge i Lundumskov, hvilket skyldtes, at det så var lettere at få beboerne i Rådved med som aktionærer, idet de endnu ikke havde fået et forsamlingshus. Omkring driften af dette hus blev så dannet en forening, som er forløberen for Borgerforeningen. Det eneste, vi ved fra dengang, er, at der ikke måtte udskænkes spirituøse drikke, men bestyrelsen kunne dog ved festlige lejligheder give tilladelse til, at "der kunne tømmes en Bolle". Hvad den bestod af, og hvor festligt det skulle være, har jo nok forandret sig i tidens løb.

Huset dannede rammen om de aktiviteter, der udfoldedes i et hvert lokalsamfund på landet op gennem 1900-tallet. Der blev afholdt juletræ for børnene, høstfest for de mange, der dengang var knyttet til landbruget, og huset blev udlejet til familiernes festligheder. Ungdoms- og Gymnastikforeningen kunne leje huset til rimelig pris, og selv skolen lejede sig fra 1891 ind formedens kr. 15,- årligt, da den ikke selv havde en gymnastiksal.
Ombygninger og forbedringer er i tidens løb blevet foretaget, men tiderne ændrede sig, befolkningen på landet svandt ind, og i løbet af 1960’erne blev der mindre og mindre brug for huset. I 1970 kom sognet så ind under Horsens Kommune, og der blev stillet så store krav til ændringer af køkken og toiletter, at det ikke kunne lade sig gøre at drive huset videre.
Bestyrelsen sørgede for, at huset blev solgt bedst muligt. Handlen indbragte kr. 17.000,- og herfra skulle trækkes gælden, der var på kr. 10.639,-. Dette efterlod en sum, der skulle blive en god start for en ny forening.

Lundum Sogns Borgerforening stiftes

Den 15. februar 1972 blev der afholdt stiftende generalforsamling i Egebjerg Forsamlingshus, og man vedtog at kalde den nye forening for Lundum Sogns Borgerforening. Herefter blev mange af foreningens aktiviteter i sagens natur af udendørs karakter. Man afholdt Sct. Hans aften, konditure, Løvspringsture og indførte en Børnedag, og til de arrangementer, der krævede tag over hovedet, benyttede man Sattrup Forsamlingshus, men foreningen formåede årene igennem at opretholde og styrke sammenholdet i landsbyen på trods af, at udviklingen gik i modsat retning.
Op gennem 80’erne blev ønsket om atter at få et samlingssted i byen stadig stærkere. Skulle Lundum bevares som en selvstændig landsby, måtte vi have et sted, hvor byens borgere kunne mødes. Endelig i løbet af 1988-89 lykkedes det Borgerforeningen, at leje præstegårdens forpagterbolig af Menighedsrådet. Lejemålet trådte i kraft 1. september 1989 og ved en stor indsats fra beboerne i Lundum, blev huset sat i stand, og allerede i november blev huset taget i brug og behørigt indviet i januar 1990.

Medborgerhuset erhverves

Således begyndte i foreningen en ny tid, hvor det naturlige samlingspunkt var og er Medborgerhuset. Først i december 1989 startede en tradition, der her over 10 år efter stadig holdes i hævd. Vi indførte en månedlig fællesspisning, som siden har været flittigt besøgt af folk i alle aldre. Ideen er, at en 3-4 mennesker går sammen om at lave mad til resten, og det går så på skift. Efterhånden er der opstået forskellige faste tilbagevendende menuer som julefrokost, gule ærter i den kolde tid, og grillmad i juni. Af andre interessante tiltag kan nævnes festmiddag ved deltagerne i "Madlavning for Finere Mænd" og menu ved børn og unge fra Lundum.
Med huset fulgte også muligheder for at afprøve mange gode ideer. Der er blevet afholdt børnedisko, hobbyaftener, yoga, foredrag og udstillinger m. m., og nogle af arrangementerne har dannet grundlag for nye traditioner. Samtidig med disse nye aktiviteter er mange af foreningens gamle blevet bibeholdt.
Et af de nyere skud på stammen er Lundum Byfest. Dagen byder med forskellige varianter på morgenvækning og fælles morgenbord i det opsatte telt, dyrskue, ringridning og hoppeborg, gadekampe og tombolaer og andet, der hører med til en rigtig byfest, og den afsluttes med helstegt pattegris, fadølsanlæg og dans.
Det seneste tiltag i foreningens virke har været år 2000’s ambitiøse ombygning af medborgerhuset. Gennem økonomisk velvilje fra Menighedsrådet, Indenrigsministeriet og Horsens Kommune og praktisk velvilje fra mange af Lundums borgere er det lykkes at få et moderniseret og udvidet samlingssted for sognets borgere.
Lundum er en typisk landsby af vor tid. Vi har 4 km til nærmeste indkøbsmulighed, dårlige busforbindelser, og næsten alle må tage væk for at få lønarbejde og/eller serviceydelser. De små lokalsamfunds fortsatte beståen som andet og mere end forstæder til større byer afhænger af foreninger som Lundum Sogns Borgerforening. Heldigvis er tilslutningen til foreningen her i byen stor, og det er stærkt medvirkende til at gøre Lundum og omegn værd at bo i.

 


En øjenvidneberetning fra udviklingen i en typisk landsby

Indledning af Morten Jakobsen

Lørdag d. 18. november 2000 indviede vi vores nye medborgerhus i Lundum. I den anledning holdt Ole Ankersen en tale, der fortjener, at blive bragt i et større forum. For Ole og hans hustru, Magda, var det en helt speciel fornemmelse at deltage i indvielsen, da de gennem en årrække boede i den selv samme bygning.
Magda og Ole har boet i Lundum i et halvt århundrede. De har således været vidne til en udvikling i byen, hvis lige og hastighed næppe er set tidligere i historien. Hvor der tidligere var indtil flere butikker, en jernbane, samt et antal gårde med både karle og piger, til nu, hvor der i Lundum by er én tømrervirksomhed og kirken tilbage. 
Dette er, som det vil være de fleste bekendt, ikke en udvikling, der er enestående for byer som Lundum. Det er en udvikling der opleves over alt i landet. Det danske samfund er gennem de seneste 50 år gået igennem en udvikling med en utrolig høj grad af produktivitetsstigninger. Landbrug, butikker, og andre erhverv har oplevet en enorm specialisering, og i det kapløb har de små enheder måtte bukke under. 
Samtidig har vi oplevet at landbrug, fiskeri, o. lign. har fået en stadig mindre samfundsøkonomisk betydning, set i forhold til serviceerhvervene. Medborgerhuset bliver således også et symbol på den erhvervsstrukturelle udvikling vi har oplevet i samfundet, nemlig en udvikling fra et landbrugssamfund til et servicesamfund. 
Oles tale er på mange måder et billede af, ikke kun, hvad der er sket i Lundum de seneste 50 år, men også hvad der er sket i samfundet som helhed. Derfor – læs talen, og tænk over den!

Indvielse af Lundum Borgerhus 18/11 2000

Først en Tak til de af Borgerforeningens Kvinder og Mænd
der har ofret mange af deres Weekend
og det der tæller mest er sammenholdet hvorfor vi i dav holder Fest.
Der er mange Minder der igennem een goer
naar en staar her hvor man har boet i mange oer
Det er derfor a føler Trang
Te o fortæl fra min Aargang
dengang kan a i hvert fald Lov
at der var Liv i baade Lundum og Lundumskov
og at ikke jen jennest a de 25 Børn haad en Skavank
der lejet over om a Brugses Bencintank
og at det er Sand
vi haaed baade Brugs og en Købmand
og alle havde frit Valg
til at købe ind i 2 Brødudsalg
det ska ogsaa med i min Beretning
vi havde baade en Snedker og en Tømrerforretning
og der holtes Delitant og Fester i det store Sús
i Lundum Konditori og Lundumskov Forsamlingshus.
Yderligere kan a helt bestemt Lov
vi haaed en gue Skol i Lundumskov
og at det også er Sand
at Jernbanen dengang gik gennem Lundum i den skønneste Natur i Jylland.

Det var en selvfølge dengang
naar Folk var forsamlet begyndt de med en Sang
og var vi til Høstfest sad vi i Række og Rad.
Fra hver Gaard spiste de deres medbragte Mad
og der var Tale af enten Degnen eller Sognets Præst
der altier var med som velset Gæst 
men der kú også vær ander
nogle Landmænd eller en Højskoleforstander
da man var ung kú saaen Høsttale virke lidt tung
man kú næsten ikke faa Tiden til at gaa
man vented etter a kom ud a dans med den Pige man haaed kig paa
a kan heller ikke la vær med a tænke
paa de Piger der sad ovre ved æ Ribber på æ Bænke
og Karlene stod paa den modsatte Side mange med en rødlig Kulør
idet Man også dengang fik en Pind i æ Øer.
Naar saa Musikken begyndte styrtede vi Karle astej
For a faa fat i den Pige vi helst vild dans mej.
Pigerne med drømmende Øjne og Karlene med Bryldcreme i a Håer
og hjemmefra med masser a Formaninger fra Mor
idet mange Mødre til deres Drenge siger
at de et maa la sig Lok af de slemme Piger.
Ja nu tænker man tilbage med et Smil
Man fulgte gerne udvalgte hjem selv om afstanden var flere Mil.
Mon et Kærligheden er den a vore Sanser
Hvor Energien ikke kender nogen Grænser.

Mit Ønske for Borgerhuset er at det maa være et Sted
hvor Lundums Borgere glædes til at komme hinanden ved
og faa Tankerne oplukt
for hvad der her i Livet er Smukt.
Ja man ka næsten blive Stum
Naar man tænker tilbage paa Tiden i Lundum
det ka derfor et kom nogen paa Tværs
at a her om Lundum har lavet nogen Vers!

Der ligger i Kommunen en gammel By
a mindes en svunden Tid
hvor Hammerslag lød i tidlig Gry
og vidned om Smedens Flid
og Uddeleren stod i sin Butik
han snakked med store og smaa
et kræmmerhus fyldte han op med Slik
og Bedstefar kom efter Skraa
i Forsamlingshuset var der tidt en Fest
hvor alle i byen var med
men også naar Sorgen den var Gæst
for vi kom hinanden ved
kun een Ting er som det var engang
har du tid en Aften saa hør 
fra Kirkens Taarn lyder Klokkeklang
kun det er det samme som før

Ole Ankersen

Site Map

By putting all of your content into nested categories you can give users and search engines access to everything using a menu.